Dette indlæg er læst 186 gange.

Om du kender os eller ej, byder vi dig velkommen til at hilse på, kommentere vores indlæg, og måske selv fortælle om dine egne erfaringer.

Den 24. dec. Troldejagten

Nu er det altså pokkers langt tid siden jeg har skrevet her, og der er sket så meget i mellemtiden. Jeg håber jeg en dag kan få indhentet alle de forbigået begivenheder, og få skrevet dem ind – måske allerhelst inden jeg får en lillesøster som kommer til at tage hele min tid, for jeg skal hjælpe mor og far.

Men lige en enkelt én vil jeg skrive her..
Hjemme hos mig og mor og far holdt vi nemlig vintersolhverv den 18. december, far siger at det i virkeligheden var den 22. men da det ikke er alle der automatisk får fri på deres helligdage, så måtte det altså holdes på en fridag.
Det var så hyggeligt, vi var i skoven og blóte og bagefter tog vi hjem til mig og mor og far, og spiste lækker vikingeagtig-gryderet med brød til. Og et var mig og faster og bedstefar og bedste og mor og far og vi havde det altså bare så rart, og legede og spillede guitar.

Og jeg fik gaver, for det gør man nemlig til vintersolhverv.

Men det blev den 24. december, det er der hvor nogen holder jul, og det er faktisk næsten det samme, så det må jeg også gerne holde, og så kan jeg få dobbelt så meget hygge. Men sidste år (2011) var vi ikke ude at holde jul med nogen, og så bruger vi istedet dagen på at tage på troldejagt i skoven.

Trolde er jo ikke altid dårlige, det er også rare trolde, lige præcis ligesom der også findes et par flinke mennesker. Så vi skulle ikke tage troldene til fange, vi skulle bare finde dem og se dem, så det var ikke en rigtig jagt, bare sån ligge på lur.

Det var så sjovt, jeg glæder mig allerede til min næste troldejagt, for der er rigtig mange af dem i skoven og vi tager tit ud og lægger gaver til dem og de andre væsner der bor derude, for far siger at de er gode at være gode venner med.
Jeg tror faktisk at vi bestemt så omkring 4-5 trolde imens vi var derude, og i hvert fald 3 af dem har været skovtrolde, de andre så anderledes ud så de har nok været på besøg.

Far har lavet et fotografi af mig på troldejagt, så herunder kan du se mig meget optaget med at holde udkig efter troldene, det er hårdt arbejde og kræver megen tålmodighed og gode øjne, men jeg er også meget opmærksom.

Sif på troldejagt

Du kan godt klikke på billedet, så bliver det altså større.
Glædeligt vintersolhverv og god jul og herligt nytår

Altså kærlig hilsen
Sif Krusemynte

Skriv et svar

 

 

 

Nye kommentarer